Nyt fra UM
Lifted bliver en del af IPG Mediabrands
14 december 2021De to partnere hos Lifted, Jannik Liedner og Jesper Kjær-Christensen bliver ansat som engagement partnere hos UM. Dermed er Lifted blevet opslugt af IPG Mediabrands.
For et år siden rykkede Lifted ind hos IPG Mediabrands, og man indgik en strategisk alliance med hinanden.
Nu blander man så helt blod, idet de to partnere Jannik Liedner og Jesper Kjær-Christensen fra Lifted bliver ansat i UM-delen, hvor de kommer under ledelse af Andreas Hansen.
”Det er en fantastisk mulighed for begge parter, og jeg er utroligt glad for, at det har kunne lade sig gøre at få Lifted som en del af IPG Mediabrands. Lifted har en solid historik og besidder top notch senior-kompetencer indenfor digitalisering, som i høj grad er efterspurgt i markedet og af vores kunder. De bliver en vigtig del af vores familie fremadrettet,” siger Uffe Henriksen, CEO for IPG Mediabrands i Norden.
Andreas Hansen, der selv kom til UM som managing director, fra Nordlid i foråret 2021, tilføjer:
”Det strategiske samarbejde har vist sit værd, så nu går vi all in og laver konceptet ‘Futureproof’, hvor vi med Jannik og Jesper får super gode kompetencer inden for anvendelse af data og teknologi, så vi sikrer vores kunder forbedrede medieindkøb og kundeoplevelser.”
Jannik Liedner og Jesper Kjær-Christensen får begge titel af engagement partnere og bliver en del af ledelsen i UM, som i alt bliver på otte medarbejdere. Nogle af Lifted-medarbejderne har løbende skiftet fra Lifted til UM hen over året på grund af det tætte samarbejde.
Jannik Liedner ser integrationen som et helt naturligt skridt:
”Vi sikrer derved en unik kombination af kompetencer og teknologier, som kan skabe særlige konkurrencemæssige fordele for danske virksomheder. Udover at det er godt for kunderne, så er det også fagligt en spændende rejse mod brugen af avanceret teknologi til at skabe både personaliserede kundeoplevelser og smartere medieindkøb.”
”Det er en fantastisk mulighed for begge parter, og jeg er utroligt glad for, at det har kunne lade sig gøre at få Lifted som en del af IPG Mediabrands.”
– Andreas Hansen, Managing Director, UM Denmark